Jeg er uddannet jordemoder fra jordemoderskolen i Esbjerg og arbejder til daglig på Regionshopitalet Gødstrup, hvor jeg arbejder på fødegangen, i jordemoderkonsultationen, på svangre/barselsafdelingen og som akut jordemoder i ambulatoriet.
Ved siden af mit faste job tilbyder jeg i regi af Mavens Mirakel jordemoderkonsultationer indeholdende gravidmassage, barselsmassage, akupunktur samt teknikker til at hjælpe barnet med at indstille sig hensigtsmæssig i bækkenet.
Jeg har fuldført flere massagekurser for gravide og fødende gennem Massageskolen Nordlys samt deltaget på workshoppen “Spinning babies”. Desuden har jeg fuldført akupunkturkursus for gravide og fødende.
Jeg er medlem af Jordemoderforeningens kollektive Erhvervsansvarsforsikring for selvstændige jordemødre. Forsikringen dækker behandlingsmæssige skader op til kr. 10.000 (skader herover dækkes af den offentligt finansierede Patientansvarsforsikring). Desuden dækker forsikringen, hvis jeg forvolder skade på dine ejendele (fx briller eller inventar i hjemmet).